Andagt Palmesøndag (I)

at reflektere over det svære, vi ikke kan slippe udenom

Læs Matt. 21,1-9

Det er svært at forestille sig, at vi frivilligt ville gå ind i en skolegård, hvis vi vidste, at der bag det næste hjørne stod en hel skole forsamlet for at håne dig og gennembanke dig. Der er ikke mange, der ikke ville stikke halen mellem benene og løbe væk derfra i en vis fart. Jesus gør det ikke. Han fortsætter sin tur ind i Jerusalem, selv om han godt ved, at dem, der hylder ham i dag, vender ham ryggen i morgen. Men han ved, han skal gøre det. Han ved, han er på vej i døden, og alligevel fortsætter han. Vi kan alle komme i situationer – nok ikke så ekstrem som den her, men andre situationer, hvor vi skal gøre noget, vi godt ved, bliver ubehageligt for os selv. Men der er ingen vej udenom. Vi bliver nødt til at gøre det.  

Sæt et stykke musik på og lad konfirmanderne lægge sig på en kirkebænk med sætningen: Jeg ved, jeg skal dø, og jeg fortsætter alligevel den vej. Gentag evt. sætningen et par gange imens musikken spiller, så konfirmanderne holdes på sporet.

Refleksion

Matt 21,1-9

Find et musikstykke