Konfirmandcenter
Idebasen Faglig inspiration Kurser Webshop Om Kontakt
Idebasen Faglig inspiration Kurser Webshop Om Kontakt
At gennemspille en dåb

At gennemspille en dåb

Download PDF

Fakta

Målgruppe Konfirmand, Mini-konfirmand
Virkemiddel Forældremøde
Hvor Udendørs
Varighed 20 minutter
Form Samtale
Temaer
dukke dåb ritual konfirmander med særlige behov specialhold

Mål

At skabe forståelse for et mysterium

At overveje dåbens betydning

Forløb

Konfirmander med særlige behov – undervisning om dåb

Aktiviteten passer nok bedst til en lille gruppe af konfirmander, eftersom de kan få en rolle hver.

 

  • Vi prøvede at gennemspille en dåb. Jeg havde taget min præstekjole med, en lille dukke samt min gamle dåbskjole. Konfirmanderne og jeg fandt sammen frem til hvem der skulle spille hvem: Mor, Far, Gudmor/Gudfar, én til at hælde dåbsvandet op, én til at fotografere, og en flok faddere.
  • Jeg tog præstekjolen på mens vi fik fordelt rollerne. ”Mor” og ”Far” fik lov til at bestemme hvad barnet skulle hedde og de gav også dukken dåbskjolen på. Jeg havde medbragt et lille udvalg af dåbsgaver: Kors, hjerte, børnebibel, salmeborg eller hvad man nu finder på. Fadderne valgte en gave og pakkede den ind.
  • Vi sang en dåbssalme: ”Sov sødt Barn lille” og så kom vi alle op til døbefonten. Gudfar/Gudmor bærer barnet.
  • Så gennemspillede vi en dåb som den forløber ved en helt almindelig gudstjeneste. Dog med  tilføjelse af nogle ord om vandet som jeg lader rinde flere gange mellem hænderne: Jeg siger: ”Vand er til liv for mennesker, - Dåbens vand er evigt liv for mennesker.”
  • Jeg formulerer en faddertiltale og en dåbstale til forældrene.

Konfirmanderne har forinden modtaget undervisning om dåb og vi har talt om korsets tegn som det usynlige lille mærke der følger os gennem livet og ikke kan viskes bort. (knyttet til fortællingen om Kain og Abel (Kainsmærket). Udover det har de hørt om kirkens døbefont, og hvordan dåb foregik før i tiden. I forbindelse hermed har jeg fortalt fra NT, fortællingen om da Johannes døbte Jesus i Jordan floden.
 

Arbejdsmetode

Rollespil

Tekster

DDS 825 ff

Forberedelse

Skaffe en dukke, gaver, lidt udklædning, kamera, indpakningspapir mm

Fakta

Målgruppe Konfirmand, Mini-konfirmand
Virkemiddel Forældremøde
Hvor Udendørs
Varighed 20 minutter
Form Samtale
Temaer
dukke dåb ritual konfirmander med særlige behov specialhold

Relaterede idéer

Påskedugen

Påskedugen

Konfirmand, Mini-konfirmand Bruges på mange måder
Hjertevarme

Hjertevarme

Konfirmand, Mini-konfirmand 10-20 minutter
10 bud og 24 billeder

10 bud og 24 billeder

Konfirmand, Mini-konfirmand 30 minutter
Quiz og byt om dåb

Quiz og byt om dåb

10-15 minutter

© 2026 Konfirmandcenter · Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Om     Kontakt