Bøn og bedebånd
Fakta
Mål
At opdage, at det er en mulighed for dem at bede til Gud
At de selv prøver at bede
Forløb
A. Andagt om bøn
B. Selvvirksomhed 1: Skriv tre bønner
C. Selvvirksomhed 2: Lav et bedearmbånd
D. Bøn
E. Hjemmeopgave: Bed aftenbøn i en uge
F. Næste gang: Spørgeskema om aftenbøn - klik her
Ad A: Andagten tager udgangspunkt i Matt 7,7: Bed så skal der gives jer….
Pointe: Gud svarer altid. Der bliver altid lukket op ind i Himlen, når vi beder. Vi får altid noget.
Gud kan svare: Ja, nej eller vent til det, vi beder om.
Ad B: Konfirmanderne skal på små post-its skrive bønner, som sættes på plancher, der har liturgiske farver og bærer en overskrift:
Den hvide planche: TAK
Den grønne planche: HJÆLP
Den violette planche: UNDSKYLD
Hver konfirmand skriver en bøn til hver planche.
Ad C: Konfirmanderne laver et armbånd med 3 perler – en hvid, en grøn og en violet, der svarer til farverne på plancherne.
Ad D: Præsten læser nogle af konfirmandernes bønner op fra de tre plancher. Imens bruger alle armbåndet og holder på den perle, der passer til.
Ad E: Konfirmanderne får som hjemmeopgave, at de skal bede aftenbøn hver aften i en uge. De opfordres til at bruge armbåndet, men det er ikke et krav.
I løbet af ugen modtager de en enkelt sms ved aftenstid, der minder om aftenbønnen.
Ad F: Ugen efter følges der op på aftenbønnen ved at besvare spørgsmålene i et spørgeskema. På baggrund af dette udveksler konfirmanderne to og to deres erfaringer med aftenbøn.
De efterfølgende gange er præstens bøn i forbindelse med andagten hver gang bygget op over TAK, HJÆLP, UNDSKYLD og præsten bruger bedearmbåndet.
Arbejdsmetode
Skabende aktivitet, religiøs praksis, samtale.
Tekster
Matt 7,7-8
Forberedelse
Plancher hænges op, materialer til armbåndene gøres klar, hjemmeopgave til udlevering – gangen efter: spørgeskemaer kopieret
Materialer
Diverse
BEMÆRK: Konfirmanderne er ikke gode til selv at binde knuder på armbånd, så det er en fordel at have en voksen hjælper med denne dag i forbindelse med produktionen af armbåndene.