Hvem er Jesus for os?
Fakta
Målgruppe
Konfirmand
Virkemiddel
Gudstjeneste, Møde
Hvor
Indendørs
Varighed
40 minutter
Mål
At få konfirmanderne til kort at reflektere over deres forestillinger om Jesus gennem en fælles og struktureret øvelse, der kan danne udgangspunkt for videre undervisning.
Forløb
Aktiviteten er i tre dele: En aktivitets- og brainstormdel, et gruppearbejde, fælles præsentation og opsamling
1) Aktivitet og brainstorm (5 minutter)
- Stil spørgsmålet: “Når du hører navnet ‘Jesus’ – hvad tænker du så på?”
- Eleverne siger deres første indskydelser højt, mens du skriver dem op på tavlen (eller beder dem skrive dem selv på post-its, hvis du hellere vil det).
- Maks 1 ord pr. elev – hurtigt tempo.
2) Gruppearbejde (15 minutter)
- Del konfirmanderne i grupper med tre til fire i hver og giv dem følgende opgave:
- I skal vælge 6 ord fra tavlen, som I synes bedst beskriver Jesus.
- Skær dem derefter ned til 3 - I må også skrive nye ord, der kan samle flere.
- Til sidst: vælg det ene ord, I bedst kan stå ved som jeres fælles bud på “Hvem er Jesus for os?”
- I skal være klar til kort at forklare, hvorfor netop dét ord blev valgt til de andre på holdet
3) Fælles præsentation og opsamling (10 minutter)
- Lad grupperne præsentere deres valgte ord og fortælle hvorfor de har valgt netop dette.
- Som afslutning kan du opsummere og evt. stille spørgsmålet:
- “Hvad siger det her fælles billede af Jesus om, hvem han er for os i dag?”
Arbejdsmetode
Brainstorm, gruppearbejde og præsentation
Forberedelse
Find tuscher og post it's eller whiteboard tuscher frem.
Materialer
- Whiteboard eller tavle
- Tuscher
- Post-its eller papirlapper (valgfrit)