Konfirmandcenter
Idebasen Faglig inspiration Kurser Webshop Om Kontakt
Idebasen Faglig inspiration Kurser Webshop Om Kontakt
Mal på gravlys

Mal på gravlys

Download PDF

Fakta

Virkemiddel Gudstjeneste, Møde
Hvor Indendørs, Inde eller ude
Varighed 15-20 minutter
Temaer
alle helgen lys allehelgen død begravelse kirkegård

Mål

At skabe refleksion om det at tænde lys for andre

At samtale om selv at være lys 

Forløb

I forbindelse med Alle helgen fortæller jeg minikonfirmanderne om vores tradition med at tænde lys, for dem vi har mistet. Når vi fejrer Alle helgen den første søndag i november tænder vi et lys for alle de mennesker, vi har begravet eller bisat her fra kirken. Der er også mange, der køber gravlys og sætter på graven ved dem, de har mistet.

 

Vi tænder også lys, når vi døber børn. Her i kirken får familien et dåbslys med hjem, som kan tændes på dåbsdagen og minde om, at dåbslyset brænder hele livet og ind i døden (fx med reference til dåbssalmen Fyldt af glæde: "Dåbens lys er tændt når livet slukkes".)

 

I Bibelen står der, at Jesus har sagt, at vi er verdens lys og at vi skal skinne i verden. Læs gerne stykket højt: Matt. 5, 14-16. Tal om hvordan vi kan være lys og skinne. Tal om hvordan vi kan hjælpe andre til at lade deres lys skinne.

 

Find gravlys frem og lad børnene skrive og male på lysene med permanente tuscher. De har med de forskellige referencer flere muligheder. De kan skrive navne på nogen, de har mistet eller tegne noget i relation til den, de har mistet. De kan skrive ord eller tegne noget, de synes skal skinne i verden, fx venskab, kærlighed, kram, frihed, tillid - lad børnene finde deres egne ord.

Stil lysene et sted på kirkegården eller foran sognegården eller lad børnene få lysene med hjem, så de kan stille dem udenfor ved deres hjem.

 

Arbejdsmetode

Samtale og kreativ opgave

Tekster

Matt. 5,14-16

Forberedelse

Indkøb gravlys og permanente tuscher

Forbered oplæg og samtale

Fakta

Virkemiddel Gudstjeneste, Møde
Hvor Indendørs, Inde eller ude
Varighed 15-20 minutter
Temaer
alle helgen lys allehelgen død begravelse kirkegård

Relaterede idéer

Påskedugen

Påskedugen

Konfirmand, Mini-konfirmand Bruges på mange måder
Påsken i nutidige billeder

Påsken i nutidige billeder

Konfirmand 45 minutter
Fadervor med nip-napper

Fadervor med nip-napper

ca 45 minutter
Når et lys slukkes

Når et lys slukkes

Konfirmand 45 minutter

© 2026 Konfirmandcenter · Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Om     Kontakt