Velkomstsang med fagter
Fakta
Mål
At begynde med noget, hvor alle kan være med
At skabe genkendelighed fra gang til gang
Forløb
Hver gang minikonfirmanderne kommer, begynder vi med den samme sang, som altid er én, de kan lære udenad og med fagter. På den måde kommer vi godt i gang og alle kan være med.
Der er forskel på hvor godt eleverne læser. Ved at begynde på denne måde, er der ingen, der føler sig udenfor.
Arbejdsmetode
Du kan enten synge for en linje af gangen og lade dem gentage eller blot synge sangen nogle gange hver gang.
De lærer hurtigt en sang, når de skal lære den udenad og særligt, hvis der er fagter eller bevægelse til.
Forberedelse
Vælg en god sang, børnene kan lære udenad og gerne med fagter.
Det kan være "Minikonfirmandsangen", "I Guds hus er der plads til at være", "Hør kirkeklokken ringer" eller en helt anden, som I godt kan li' at bruge i jeres kirke. Der er mange gode børnesalmer på salmer.dk og der findes mange forskellige kirke-sangbøger til børn.